Toppen af poppen

Har jeg fældet mange rørte tårer over. Elsker det program helt ned i den forvasket underhyle. Har tudet sammen med Sanne, Lina og Joey (Salomonsen, Rafn og Moe red.)

Men det er ikke den toppen af poppen, jeg mener. Det er toppen af poppen for børneudtalelser. Det burde man dælme lave et program om, selvom det kun er forældre der gider glo på den slags, hvor børn siger og gør sjove ting. Ikke sådan noget lagkage humor. Bare god dagligdags humor. 

Uddrag for ugen – og tv producent, bare brug dem. 

Ældste duracellunge: “Hvor skal du holde ferie ?”

Kusine på 4,5: “Vi skal til Gilleleje”.

Ældste duracellunge. “Gili Island. Der har jeg også været.”

Yngste duracellunge og undertegnede lægger puslespil for en milliardende  gang. To brikker ryger på gulvet.

Mig; “Hvis jeg tager den ene brik Elva, så tager du den anden.” 

Uden at kigge op. 

Yngste duracellunge: ” Du har to arme mor”.

Efter zoo tur i Berlin.

Mig; “Hvilke dyr synes i var den sjoveste? Jeg synes klart den langhårede orangutang”.

Ældste duracellunge: ” Jeg synes isen var den sjoveste mor”. 

Yngste duracellunge: ” Jeg synes legepladsen mor”. 

Vi ku også bare have sparet de 5000 kroner og smuttede på den lokale om hjørnet. 

Tegner i lejligheden i Berlin. 

Ældste duracellunge: ” Mor du maler den side, og jeg maler den anden”. 

Mig: ” ok, må jeg få den grønne tush”. 

Ældste duracellunge: ” Nej mor. Det er mig der bestemmer. Den skal være blå. “

Mig: ” Jeg ku også bare læse et blad, så tegner du?”.

Ældste duracellunge; ” Nej mor, du tegner med grøn. For jeg bestemmer”. 

Ældste duracellunge: ” Mor når du bliver gammel, kan du ikke huske, at du har født mig”. 

Mig: Jo Vigfus.” Det glemmer jeg aldrig. For det er det største i livet”. (Og tro mig fine ven – den tang glemmer jeg ALDRIG)

Ældste duracellunge: ” Nå det tror jeg altså ikke mor. Nej ikke blå mor. Grøn sagde jeg jo”.

Mig: ” åhhh”

Ældste duracellunge: ” Mor vi tror ikke på gud vel? “

Mig: “Nej”

ÆLdste duracellunge: ” Men jeg har jo et navn”. 

Mig; “Ja”. 

Ældste duracellunge: ” Jamen hvordan fik jeg det? Sagde du det bare til Gud?”

Mig: ” hmmm, ja noget i den dur”.

Ældste duracellunge; ” Mor jeg er lidt træt af Berlin. Jeg vil hellere hjem til min nye ven.”

Mig: “Hvem? “.

Ældste duracellunge: ” Ham der putter pølser op i næsen, og viser numse”. 

Mig: “Øhhh nååå.”