OL – Og lignende?

Ol – Olympiske lege. Det er alle steder, og kan du ikke lide lugten i bageriet, kan du skride over på Disney Channel, TlC (besynderlige programmer fra USA), TV3, Kanal 4, 5 og 6, MTV og Kanal København. Der er jo masser at vælge imellem.

Jeg kan godt afslører her på åben skrift, at jeg altid har synes, det var mindst lige så interessant at se sport på tv, som at glo på hvid maling der tørrer. Ikke at sammeligne med at dyrke det, for det er jeg sådan set stor fan af.

Men nu bor jeg sammen med en, der elsker at se alverdens besynderlige sportsgrene på tv. Jeg er, fx før OL blevet introduceret for, at man kan se skak, poker, Amerikans fodbold, skiskydning, poledancing (eller var det noget andet?) Og det har ikke sat voldsomt gang i lysten til at udforske sport på tv.

Lige bortset fra at jeg selvfølgelig sidder klistret til skærmen med en dåseøl, saltstænger og en klaphat på, når Danmark spiller fodbold. En gang har jeg prøvet at blive bidt af Joarcim Boldsen og team, hvor jeg endte med at skrige og skråle. KOM SÅ FOR HELVEDE. I KAN GODT. (tror nok de vandt noget stort)

Så det er langsom begyndt at snige sig ind under huden på mig. Jeg smuglytter til det på p3, med Mads Steffesen, som jeg er hemmelig forelsket i. Han har også en yngre mand med i studiet, som taler utrolig jysk, og er utrolig sjov, og siger utrolig upassende ting. Ham er jeg også lidt forelsket i.

Forleden aften fandt jeg mig selv alene hjemme, siddende og se OL-Update på DR1. ALENE. Nu er det ikke længere en fling, men ved at udvikle sig til noget seriøst.

Og jeg stortudede da Mohamad Farah (har googlet hans navn) løb i mål på 27 minutter efter 10 km, og da datteren og hans højgravide kone kom på banen, måtte jeg lade tårene få frit løb. Jeg stor hulkede, for aldrig havde jeg set noget så sødt. (og tro mig, jeg har prøvet at løbe 10 km mange gange, og fuck det der er hurtigt. Min hurtigeste tid ligger “kun” 20 min bag ham).

Så OL er ikke længere bare to bogstaver, der i princippet ligeså godt kunne stå for

– Og lignende, og lort. Orla løsnapper, Og lalleglad eller Oda-Louise.

Nej Ol er fedt. Det er store følelser, folk der bliver smidt ud pga snyd, badedragter der sprænger, guldvindere der pisse i bassinet, glæde, skuffelse og ophidselse. Det er den rene soap opera og et indblik i en verden, hvor man ikke anede at disse spotsgrene fandtes. Og det bedste af det hele. Det går stærkt. 100 meter løb. Sæt igang. Slut. prut. Vi har en vinder.

Så synes faktisk det alt i alt er en fin flirt.